Mit liv

Historien om mit liv.

Starten på mit liv


Min far hedder Hans Evald Jensen og min mor hedder Anne Kirstine Jensen. De fik tre børn – tre drenge. Sidste skud på stammen var mig, Henrik. Nu vil jeg gerne fortælle min livshistorie.


Jeg er født i 1978 på Haderslev sygehus. Da jeg blev født skulle det gå lidt stærkt, for jeg kunne ikke selv trække vejret. Jeg fik for lidt ilt under fødslen og blev overflyttet til Odense sygehus, sammen med min mor. Min mor var så uheldig, at hun fik nogle piller da hun ventede mig, som også gjorde, at jeg blev født med et handicap. Min mor og jeg var helt nye for hinanden, men allerede fra jeg var helt lille, kæmpede min mor for, at jeg skulle have den bedste hjælp jeg kunne få. Det første stykke tid efter min fødsel, levede i en kuvøse og min mor var på det tidspunkt hjemme for at komme til kræfter igen. Læger og sygeplejersker tog sig af at holde mig i live, men de var ikke sikre på, at jeg ville overleve. Efter et stykke tid kom jeg væk fra kuvøsen og over i en varmekasse, men jeg blev overvåget konstant. Pludselig en dag begyndte jeg at bevæge mine fingre, og nu begyndte man at tro på, at jeg ville overleve. Jeg ville ikke spise, da jeg var på sygehuset, men da jeg kom hjem til min familie, begyndte jeg at tage for af retterne.



Mit fødehjem ligger på Elmevej i Rødding. Vi boede i et stort rødt hus med kælder og stor stue, lille køkken og nogle værelser på loftet Jeg havde et stort værelse med mange legesager. Min mor gik hjemme og passede mig og mine brødre, mens min far tog på arbejde og tjente pengene. Min far brugte mange timer på at tage ud og spille musik. Han spillede på harmonika. Da jeg var 1 år gammel valgte min mor og far at blive skilt. Min far flyttede fra huset på Elmevej og min bror og jeg blev boende hos min mor. Vi boede i huset i nogle år, men huset havde en del trapper og det gjorde det svært at komme rundt selv. Derfor valgte min mor, at vi skulle flytte. Min mor lejede en lejlighed på ryttervænget i Rødding. Det var en helt nybygget lejlighed - lige til at flytte ind i. De var sådan lavet, at jeg kunne køre direkte ind med kørestolen. Vi hyggede os i min familie, især min bror og jeg havde mange sjove timer sammen. Vi sloges og legede. Når min anden bror, kom på besøg, var der altid fart over feltet.


Da jeg var tre år – begyndte min mor at tage kørekort – og det fik hun. Så søgte hun om en handicap bil - og det fik hun også. Nu kunne vi rigtigt komme rundt og suse.


Jeg gik i skole på undervisningscenteret i Aabenraa fra 0. klasse til og med 9. klasse. Jeg husker ikke min skoletid som særlig god. Jeg havde meget fravær pga. mine skinner til benene og nogle store operationer. Min lærer beskyldte mig for at pjække og det gjorde mig sur!

Jeg havde nogle lange dage i skolen. Jeg blev hentet af en bus kl. 7 hver morgen. Jeg var den første, der stod på bussen om morgenen og den sidste til at komme af om eftermiddagen.


Min sommerferie tilbragte jeg bl.a. hos min bedstemor. Min bedstemor og bedstefar havde et lille husmandssted. Det var altid hyggeligt, at komme på besøg her. Hun lavede altid dejlig mad.


Jeg blev konfirmeret d. 2. maj 1993 i Rødding sognekirke. Festen blev holdt på Mikkelborg kro. Niels fra Hovborg spillede til og vi dansede. Det var en rigtig dejlig dag.


Efter mit 9. Skoleår, blev jeg skoletræt. Fra jeg var 16 til jeg var 17 ½; var jeg hjemme ved min mor, da de ikke havde noget skoletilbud til mig!

in mor havde et bestemt skoletilbud, som hed Solbakken, hvor hun gerne ville have mig hen til, men det gik ikke efter hendes planer. Jeg gik der 14 dage, så kom min bror og hentede mig og jeg forstod ikke hvorfor? Men min bror forklarede mig hvorfor. Solbakken havde ikke længere plads til mig, så vi skulle ud og finde et andet tilbud. Min mor var nu så syg, at hun ikke længere kunne passe mig. Min bror og jeg undersøgte forskellige tilbud, bl.a. var vi ude på en gård, men det duede ikke – da jeg hverken kunne komme frem eller tilbage derude.

Jeg kom i stedet til kuben på Nordals. Jeg skulle være fyldt 18 år, inden jeg kunne flytte til kuben. Jeg boede derfor ved min far indtil og lige efter min 18 års fødselsdag, flyttede jeg ind i kuben. Min bror og far hjalp mig med flytningen. Jeg flyttede ind i et lille ”hummer”, og efter kort tid fik jeg mulighed for at flytte over i en noget større lejlighed. Min bror boede sammen med mig den første uge, for at jeg lige kunne vende mig til at bo der. Det var jeg meget glad for! Lige så stille fik jeg nogle venner og nogle af dem har jeg stadig kontakt med i dag.


Kuben var et sted, man kunne bo maks. 4 år. I de fire år skulle man lære at klare sig selv. Det var både med hensyn til det at bo selv, men også til F.eks. at styre ens TEMPEREMENT – jeg kunne blive meget sur og have svært ved at styre det. Men med årene i kuben lærte jeg at styre det, altså man blev ”klædt på” til at stå på egne ben! Jeg boede på kuben i 6 år, og det skyldes at lejligheden i Rødekro, som jeg skulle flytte i, var længe om at blive bygget. Jeg var utroligt glad for at bo i kuben – det var et dejligt sted at være. Her kom jeg ud at rejse og med årene fik jeg et job som postbud, hvor jeg kørte med post mandag til fredag. I årene på kuben startede min interesse for det at skrive. I starten var det breve til familier og venner, men med tiden udviklede det sig – og i dag er jeg fuld i gang, med mit Livs historie.