Computeren gav mig privatliv

Computeren gav mig privatliv.


Uundværlig Hjælp: Henrik Lynggaards liv ændrede sig, da han fik en computer, der kan læse for ham. Han håber, at andre med læseproblemer vil få øjnene op for den mulighed. Førhen måtte han have nogen til at læse sine breve højt. Nu er det en computer, der gør det for ham.

Henrik Lynggaard, dengang 26 år, fik et privatliv, da han  fik en computer der kan læse højt. En computer han kalder uundværlig og noget, der fuldstændig har ændret hans liv.

Henrik Lynggaard er født spastiker. Han sidder i kørestol. Men kan gå med hjælp. Synet er ikke så godt. Og Henrik kan ikke læse. Han tænker derfor med glæde tilbage på den dag for knap fire år siden, hvor han tilfældigvis så en fjernsynsudsendelse om en pige. Der ikke kunne læse, men som havde fået en computer, der kunne gøre det for hende. Sådan en computer må også kunne hjælpe mig videre i livet, tænkte Henrik. Der dengang boede på en døgninstitution på Als – i dag bor han i bofællesskab i Rødekro.

Sammen med institutionens leder tog han til hjælpemiddelcentralen i Aabenraa, og her fandt Henrik sådan en computer, som han søgte.

Efter at have betalt halvdelen af computeren fik Henrik den installeret hjemme, og siden har den været i brug næsten dagligt.

Computeren har gjort mig meget mere selvstændig. Jeg vil næsten sige, at den er blevet en del af mig. Jeg er rigtig glad for, at jeg nu selv kan læse mine breve, for det er jo noget privat, siger Henrik, der dog stadig må have nogen til at skrive for ham, hvis han skal sende noget til andre.

Computeren fungerer på den måde at Henrik lægger en tekst i scanneren. Der kan være alt fra en bog til artikler, telefonbøger, E- mails og breve. Når teksten er scannet ind, læser computeren den højt for Henrik, som kan vælge om det skal ske med en lys eller mørk stemme, og om det skal gå hurtigt eller langsomt.

Vil selv Henrik Har lige læst Jason Watts bog " bare Fordi jeg vil " og der er en titel, der er meget kendetegnede for Henriks indstilling til verden. Jeg vil være så selvhjulpen som muligt. Jeg føler mig ikke særlig handicappet, og så er jeg stædig, fortæller Henrik, der forleden var på skovtur sammen men de øvrige brugere på værkstedet Tingle. En stejl bakke fik ikke lov til at stoppe Henrik, der måtte lægge alle kræfter i for at komme op af den i sin kørestol – for hjælp ville han ikke have. Han vil heller ikke have hjælp når han skal op på havetraktoren, der lige nu står i garagen på værkstedet Tingle', men som Henrik har fornøjet sig med at slå græs på sommeren igennem. Jeg vil meget gerne være ude, siger Henrik, der også morgen at hente posten i Tinglev – en tur han tager alene i sin kørestol.

Jeg håber, at jeg med denne artikel kan være med til, at andre med læseproblemer finder ud af, at de kan få en computer som mig. Jeg vil nemlig gerne hjælpe andre, hvis jeg kan slutter Henrik