Mit nye liv

Nøglen til mit nye liv.

Jeg lå en aften på sofaen og tændte tilfældigvis for fjernsynet. Der var en, der viste noget computerudstyr. Personen, der brugte udstyret, det var en pige, som ikke kunne læse. Hun var blind. Jeg tænkte på min PC’er og tænkte ”Det her må da kunne lade sig gøre til mig også.”


 

På det tidspunkt boede jeg i Svenstrup. Jeg snakkede med lederen, som hed Gitte og fortalte hende at jeg havde set noget udstyr, der muligvis kunne hjælpe mig, og som jeg kunne få glæde af, men jeg var ikke sikker. Vi snakkede lidt frem og tilbage om vi skulle tage til Aabenraa. Gitte ringede til Syns, Tale og høreinstituttet i Aabenraa og snakkede med en, der hed Lars. Mads og jeg tog af sted en mandag, kan jeg huske. Jeg kan ikke lige helt huske, hvad dato, men det er nu også lige meget.


Vi var så af sted, og vi havde det hyggeligt og jeg havde sat mig i hovedet, at det her, det skal vi nu nok finde ud af.


Vi kørte af sted ved 10-tiden. René og Carsten der skulle på arbejde, skulle vi lige aflevere først, inden vi skulle af sted til Aabenraa. Derefter kørte Mads og jeg så til Aabenraa, for at se på det her udstyr. Jeg havde fået at vide fra Gitte, at Lars, som var ham, der havde med udstyret at gøre, han ville gerne vise os udstyret. Han havde ringet til os og så sagt, at han muligvis godt kunne hjælpe mig, men han var ikke sikker.


Så kommer vi ind på Hjælpemiddelcentralen i Aabenraa, og jeg var i vældig godt højt humør.


Vi satte os og fik lidt at drikke, og ventede på, at  Lars dukkede op. Så kom han hen til os, og sagde: ’’Kom med, ja, vi skal ned i kælderen, for jeg har hørt, at du har brug for noget hjælp’’ Jeg svarede .’’JA - Jeg har brug for noget hjælp!’’. Jeg spurgte ham så, om han kunne hjælpe mig, Han svarede ’’jamen vi har noget computerudstyr nede i kælderen, så lad os køre derned”


Der var en elevator, som vi kørte ned med og kom derefter ind igennem en dør. Inde i lokalet stod der en pokkers masse maskiner og så  snakkede vi  lidt om, hvad det var, jeg skulle bruge af udstyr. Jeg sagde til ham, at jeg skulle bruge noget udstyr, der kunne læse op for mig og jeg skulle også kunne gå på nettet, fordi nu var jeg blevet træt af, at personalet altid skulle hjælpe mig med at læse mit post. Nu ville gerne jeg klare mig selv. Nu vil jeg gerne være så selvstændig som overhovedet muligt.


Han vidste os et program, der hed ZoomText. Det var vigtigt for mig at den ikke var for langsom, ting skal helst gå hurtigt ved mig.. Jeg kunne selv rette stemmen til, så den passede mig.


Han viste os også noget udstyr, som kunne læse avisartikler og breve og den kunne faktisk læse dit eget telefonnummer op. Programmet hed Open Book. Jeg kunne bruge det, når der f.eks. var nogle der ringede til mig, eller hvis jeg ringede til nogle af mine venner. Jeg kunne også koble en telefonsvarer til, hvis folk ringede til mig, og jeg ikke var hjemme. Så kunne de lægge en besked til mig på min telefonsvarer, og når jeg så kom hjem og fik den aflyttet, kunne jeg se telefonnummeret på computeren.


Lars fortalte os også, at der nok ville være nogle vanskeligheder, i starten, og jeg må da også selv sige, at lidt var der. Jeg havde computeren af sted to gange i Aabenraa, hvor de fik kigget ordentligt på det, men så kørte det udmærket.


Lars kom ud til mig med det og til min store overraskelse, så satte han det op, og så sagde han: ”Jamen, læs du bare løs!”. Og det gjorde jeg så! Jeg må sige, at da udstyret først var installeret, så var jeg ikke til at få fat i mere den dag., Jeg skulle prøve det hele af og se, hvordan det virkede!


Jeg havde også sat mig i hovedet, at jeg selv ville klare det, og det gjorde jeg også! 


Programmet, hed som sagt Open-Book. Du har en CD-Rom, og den installerer du så bare i computeren, og så kører det hele bare.


Jeg havde 3 måneders prøve tid og de gik som smurt! Jeg havde i den periode, ikke behov for at personalet kom ind læste noget op for mig. Næ jeg kunne jo bare trykke på knappen, og så fik jeg det læst op.


Det var lækkert og så er man også sådan lidt sin egen herre, når man selv kan styre det. Jeg synes da selv at det er noget jeg varmt kan anbefale til andre – det er virkeligt bare godt..


Folkene på Hjælpemiddelcentralen var meget behjælpelige, det må jeg sige. Jeg havde ikke regnet med, at få en så god hjælp og hurtig levering!


Det var rart, at jeg ikke havde personalet rendende hele tiden, det var lækkert – en følelse af frihed!


Jeg er blevet så glad for programmet, så hvis udstyret går i stykker, så er vi nød til at handle hurtigt – for hvad skal jeg ellers gøre? Jeg er jo afhængig af min computer, den er bare alt for mig. Hvis den ikke virker, så kører mit privatliv heller ikke så godt. Min computer skal bare være der.


Mit privatliv kører bedre end det gjorde før med hjælp fra det nye udstyr. Det er temmelig dyrt det udstyr, det vil jeg godt give jer ret i, men hvis det kan hjælpe en, så synes jeg, at det er værd at prøve. Jeg er i hvert fald meget glad for den computer jeg har fået. Jeg synes selv, at jeg er mere selvsikker på mig selv. Efter de tre måneder var gået skulle vi have grønt lys fra min kommune om de ville betale for udstyret og det ville de godt..


Det krævede øvelse, at lære udstyret at kende, men efter kort tid vil jeg nu betegne mig som verdensmester i brugen af udstyret. Jeg vil råde alle til at finde ud af, om de kan have gavn af udstyret. For den kan hjælpe mig med mit arbejde f.eks. læse avisen - ja, hvad som helst – det var der sikkert flere, der kunne have gavn af.


Det var så starten på mit nye liv. Du bliver uafhængig af maskinen, når du først har været i gang med den i 3 måneder. Ja, så vil jeg næsten sige, så kan du ikke undvære den, når du først har været i gang med den 3 måneder. Så har du fundet ud af, hvordan du bruger udstyret, så er det så nemt som en leg.