Bussen uden hjul

Bussen uden hjul.

Jeg håber for læseren at du kan holde nerverne i ro, når du læser denne historie.


Jeg skulle til Elhockey stævne i Gørding. Vi kørte ca. Klokken 9.00, så vi kunne være i Gørding klokken 10.00. Da vi kom af sted kunne Malene med det samme mærke, at der var noget galt med bussen. På trods af det kørte vi videre, men vi blev nødt til at holde ind til siden tre gange. Første gang TROEDE Malene, at det var sne der sad fast ved hjulet. Anden gang troede hun det var stænklappen der sad løs, så den pillede hun af. Tredje gang gik hun rundt om bussen for at se om noget var galt. Det var der dog ikke, så vi køre lidt videre. 


Pludselig sagde Malene, at hun ikke turde køre længere, fordi bussen blev ved med at larme. Hun forklarede mig hvorfor og jeg kunne godt forstå hende selv om det var irriterende, at bussen igen var i stykker.

Malene vendte bussen, men det ene forhjul ville ikke med tilbage, så det hoppede af bussen og fortsatte videre mod Gørding. En mand så at hjulet hoppede af og stoppede for at Hjælpe os. Da hjulet hoppede af huggede Malene bremserne i så jeg var lige ved at flyve ud Igennem forruden, men sikkerhedsselen reddede mig.

VI ringede til min træner og sagde at jeg desværre ikke kunne komme frem pga. bussens tilstand. Derefter ringede vi til FALCK, som efter en time kunne komme og hjælpe os med at få bussen på værksted. Da vi havde sat os ind i Falckbilen, trak Falckmanden bussen op på ladet men en wire. Det hele endte med at bussen kom på værksted og at vi kom hjem i god behold. Efter denne oplevelse har Malene og jeg fået et tættere bånd til hinanden. Det var en meget action– fyldt dag. Og husk! Næste gang i skal ud og køre, så tjek lige at bilen er klar og så måske lige at tage lidt værktøj med.