Aabenraa El-hockey klub

Fart: Lørdag i lige uger træner Aabenraa EL- hockey Klub i gymnasiets idrætshal.Og der er knald på,når de specialfremstilled kørestole suser hen over gulvet. Henrik på 25 år vil være professionel.


Af Charlotte Eilsø

Aabenraa : Det er ikke fordi, at der er frygteligt mange af dem - alligevel skal man passe på, hvor man går, når man se på,når man kommer ind i gymnasiets hal sådan en lørdag eftermiddag.Fem El- hockeyspiller drøner rundt på gulvet med hastigheder, som selv en Jason Watt ville være imponeret af.Ud over fart har racerkøreen og de fem spiller i Aabenraa også en anden ting tilfælles de sidder i kørestol.Den 25-årige Henrik Lynggaard Jensen er en af dem der er mest fut i, og selv i høj fart har han fuld kontrol over bolden, som han dribler med og slår i mål. Og det til trods for, at han ud over  at være spastiker og senhjerneskadet også har et stærkt nedsat syn.Min hørelse fejler ikke noget-det er den jeg bruger til at ramme bolden, for jeg kan høre, hvor den triller henne.Det er derfor, jeg er så god, fortæller Henrik. Han har været medlem af Aabenraa El-hockey Klub, sidenden blev etebleret for 10 år siden, og han ved ikke noget bedre end at drøne rundt i den eldrevne kørestol hver anden lørdag.Jeg kan godt lide farten og spændingen, og jeg kan jo ike spille fodbold, som alle andre kan. jeg kunne godt tænke mig at blive professionel hockeyspiller, og min tidligere træner sagde da også til mig, at jeg er uundværlig, når vi skal spille de store kampe. det gør vi desvære bare ikke så tit, fortæller Henrik.



Trænere giver glæde videre.

Nu skal der nemlig varmes op, inden der skal spilles til de to mål. Opvarmningen består i, at en klemme sættes på en af stolene, og køreren er den de andre skal jagte. den der får klemmen vippet af, får den sat på sin stol.Det er god opvarmning, for det stiller krav til motorikken, forklare Lars Bo Lund,der er en af to trænere på holdet. Han sidder selv i kørestol, og har gjort det det meste af sit liv, fordi han er født med rygmarvsbrok. Jeg har altid selv dyrket idræt.

Den anden træner er Jens Ulrik Hansen fra Aaig. Han har ingen handicap, men gik ind i arbejdet med at træne elhockeyspiller, fordi han synes, det kunne være sjovt. Jeg har selv haft så mange glæder ved idrætten, og de glæder ville jeg gerne give videre. Så de timer hver anden uge kan jeg sagtens afse, siger Jens Ulrik Hansen. Holdet træner lørdag i lige uger fra klokken 14 til 16.


Min Hørelse fejler ikke noget-det er den jeg bruger til at ramme bolden, for jeg kan høre hvor den triller henne. Det er derfor, jeg er så god. Henrik Lynggaar Jensen  EL-Hockeyspiller.

 

Selvtilliden fejler ikke noget hos klubbens mest erfarerne spiller - det lægger han ikke skjul på.

Jeg har selv haft så mange glæder ved idrætten, og de glæder ville jeg give vider.Så de timer hver anden uge kan jeg sagtens afse. Jens Ulrik Hansen

Man skal tro på sig selv, og det gør jeg. Det er ikke fordi, at jeg spiller lige godt hver gang, men i dag er jeg god, siger Henrik, der forinden har givet smagsprøver på sin kunnen. Til daglig bor han i bofællesskabet Villa Catharina i Rødekro, og han har et arbejd i Tinglev. Altså jeg kan godt fortælle dig, at arbejdet er godt- men det her er allebedst, smiler Henrik, inden de andre kommer susende.

Aabenraa El-hockey klub